Billedserier
Hent Adobe Flash player
Sommerfest

Vandreklubben 2015



I år har vi valgt at ”koge” 4 udflugter ned til 2. Vi ældre har jo gang i så meget.


1. tur gik til ” Mumidalen” i Herrup
Vi gik en time på en velholdt sti, ved Mundbjerg, med kildevæld, bakkedale og videre mod Blakskjær i gl. dage kaldet” Søjdal”. Søj = græstørv, som man skar om efteråret og stablede omkring husene som isolering. Videre mod et gammelt egekrat/ kæmpe eg, smukt kvæg og mosehuller.
Sluttede med kaffe/te på nyanlagt P plads ved Herrup Kulturhus, hvor snakken gik lystigt og flere havde lyst til at komme igen.



2. tur var da lyngen blomstrede og vi besøgte Præstbjerg Naturcenter,meget betagende, som altid et besøg værd. Vi havde fantastisk vejr, så vi tog en lille ekstra sving på ruten, hvad bevirkede lidt våde sko/sokker. Så nogle af mændene brummede lidt over ”udvalget”, som ikke havde prøvegået turen......
Men alle hyggede sig på toppen med kaffe og snak.
(Fordelen ved vores alder er ” korttidshukommelsen”)



Vi vil opfordre alle til at gå en tur med os hveranden tirsdag.
Vi går i ulige uger.
3. Nogen fra vores hold er flyttet over på den anden side af Lægårdvej, men de vil stadigvæk gerne være med. Det er vi glade for og tænker vi: GOD REKLAME
Der er ikke tilmelding, du møder bare op på hjørnet af Baunevej/Højdevej kl. 9.30, hvis du har lyst.


Mange efterårshilsner
Ingrid tlf. nr. 97 429481
Britta tlf. nr. 29 724129



ps
Mændene plejer at sakke bagud. Maskiner/nybyggeri skal studeres; men de 2 trofaste her lavede undtagelsen, så det måtte foreviges


Hornshoej-borgerforening.dk  |   Hornshøj  |   7500  Holstebro  |   40932679   |   mail@hornshoej-borgerforening.dk